Digital tv i Danmark

Læs om den digitale TV-teknologi og de mange muligheder

I de seneste år har et nyt begreb vundet indpas i de danske hjem: Digital TV. Som følge af de mange nye fladskærmsfjernsyn med digital tv-tuner, har mange danskere fået mulighed for at modtage et digitalt signal på deres TV. Og når det analoge antennesignal lukkes i efteråret 2009, vil der ikke længere være mulighed for at se "gammeldags" tv med stueantenne på et analogt fjersyn. 

Til top

Hvad er digital tv?

Digital TVDen teknologiske forskel på klassisk analogt TV og det nye digital TV er, at det digitale signal sendes og modtages som digitale bits. Det medfører flere fordele.

  • For det første er der intet kvalitetstab i distributionen af TV-signalet så længe signalet er tilstrækkeligt kraftigt. Modtager man sit tv-signal fra en udbyder som en antenneforening, via kabel TV, satellit osv, vil signalet altid være tiltrækkeligt kraftigt - også selv man fordeler signalet i hjemmet
  • Selv ved et svagere TV-signal som med en stueantenne, vil man som regel kunne opnå et klart billede selvom et analogt signal med tilsvarende antenne ikke har et godt billede Hvis signalet ikke er kraftigt nok, vil det ikke give sne på skærmen som med analogt tv, men derimod give "firkanter" og anden digital støj, som man måske kender det fra TV på internet.
  • Lyden går også krystalklart igennem og tv-stationerne får mulighed for at sende lyd med Dolby Digital Stereo.
  • Der kan sendes ekstra informationer med det digitale tv-signal som fx en elektronisk programguide, man kan bruge med fjernbetjeningen.
  • Man kan vælge undertekster til og fra på udvalgte programmer
  • Naturligvis muligheden for at kunne se ægte HD TV.
  • Mulighed for at modtage mange ekstra digitale kanaler selv med stue- og loftsantenne.

Til top

Det analoge tv-signal slukkes 1. november

Den 31. oktober 2009 bliver den sidste dag, hvor man kan modtage TV i Danmark med en almindelig traditionel stue- eller loftsantenne og et almindeligt analogt fjernsyn. Fremover vil man kun kunne modtage et digitalt tv-signal, hvis man har et nyere fx LCD-TV med indbygget digital tv-tuner - eller hvis man har anskaffet sig en digital tv-tuner-boks, som man sætter til sit gamle TV.

DIGI-TV

Digi TVDR og TV 2 har sammen lavet et nyt selskab - DIGI-TV - som har til formål at drive den jordbaserede digitale tv-platform med samme navn. Det betyder, at de sammen sender deres TV distribueret på sendere over hele Danmark på samme måde, som de har gjort hidtil med analogt TV.

Hvad skal du gøre for at undgå sort skærm?

Nogle danskere vil uundgåeligt sidde den 1. november 2009 med en sort skærm. Hvordan du bliver påvirket af skift fra analogt tv til digital tv afhænger af den måde, du modtager TV i dag:

  • Med kabel-tv: Du behøver ikke at foretage dig noget. Du kan fortsætte med at modtage analogt TV over kabel - eller vælge at tage imod de nye digitale tilbud på kabel som fx YouSee HD
  • Via bredbånd/fiber: Her gælder det samme som ved kabel-tv - du behøver ikke foretage dig noget. HAr du TV via bredbånd, er dit signal allerede digitalt.
  • Med parabol: Signalet fra satellitter er faktisk allerede digitalt, og du skal heller ikke foretage dig noget.
  • Fællesantenne/Antenneforening: Kontakt din antenneforening for at sikre dig, at der er taget hånd om skiftet til digital TV i Danmark. Det er din antenneforeningen (eller boligforening og lign.), der har ansvaret for, at du kan modtage digital tv efter 1. november. Hvis du stadig er i tvivl, kan du kontakte sekretariatet for det nye TV-signal her eller holde øje med, om der under tv-udsendelser vises tekst-beskeder om signalskift.
  • Med egen loft- eller stueantenne:  TV-signalet er dit eget ansvar, og du kan gøre to ting for at undgå sort skærm:
    • Anskaf dig et nyere fladskærms-TV med indbygget digital TV-tuner. Hvis du allerede har et nyt fjernsyn, bør du tjekke i brugervejledning om og hvordan du kan aktivere den digitale TV-tuner. TV'et skal have være DVB-T-mærket.
    • Anskaf dig en digital modtagerboks, som du forbinder mellem din antenne og dit TV.

Husk, at hvis du har et ekstra TV i sommerhuset, børneværelset eller udhuset, der modtager signalet på antenne - ja, så skal du også "digital-sikre" disse TV-apparater.

Alternativ løsning til Digital TV med stueantenne

Den 1. november 2009 kan du også vælge at se digital TV med Boxer TV. De tilbyder en pakke med 28 ekstra kanaler udover DR og Tv2. Læs mere om Boxer TV og deres landsdækkende tilbud.




Til top

De nye digitale TV-kanaler

Danmarks Radio og TV2 lancerer en række nye kanaler, som kun kan modtages digitalt. Herunder kan du læse en beskrivelse af nogle af dem.

DR Ramasjang - ny børnekanal

dr ramasjangFra den 1. november 2009 kan børn og deres forældre blive samlet om børne-tv i høj kvalitet. DR Ramasjang sender i de timer i døgnet, hvor børn er vågne: Fra kl. 06.00 til kl. 20.00 på hverdage og i weekenden.

DR K - en kulturkanal

DR KDR K er en kultur- og historiekanal med udsendelser, der leverer et bredt billede af kultur. Der vil være opera, billedkunst og litteratur samt design, mode og arkitektur på programmet. Kanalen sender fra 16.00 til 24.00 på alle dage.

DR HD - en HD kanal, der er frit tilgængelig.

DR HDDen første danske åbne HD kanal bliver DR HD. Alle udsendelser bliver sendt i lækker høj opløsning, som dit nye fladskærms-tv kan udnytte. Hvis dit TV er HD-ready - (såkaldt 720p) - kan du se kanalen med fuld udnyttelse. Kanalen vil sende både fakta, sport og fiktion - og ikke mindst DRs egne flotte HD-produktioner. Læs mere om generelt HD TV.

DR Update - nyheder hele døgnet

DR Update kan sammen lignes med TV 2 News og giver dig et hurtigt overblik over nyhederne. DR Update er først med det seneste og kan også ses på nettet.

Folketingskanalen - direkte fra Folketinget

Se debatter fra Folketinget direkte fra Folketingssalen samt fra Europaudvalgets møder og nogle af de åbne høringer på Christiansborg. Kanalen kan også ses på nettet.


Læs også om


Til top

Eksterne links om Digital tv