HD TV - full guide til digital fjernsyn

Læs om Full HD, LCD fjernsyn og digital TV

HD tvHDTV (High-Definition Television) er et digitalt fjersynssendenet, der har en bedre opløsning og et bedre billede end det sædvanlige sendenet (analogt).

HD-TV kan også dække over den type fjernsyn, der kan vise et tilsvarende billede i samme høje opløsning.

Man kan se HD-TV fra det digitale sendenet, en digital sattelitmodtager, digitalt kabeltv, en blu-ray-afspiller, en computer mm.


Nyeste sider



Til top

HD TV-kilder

Hvis du ønsker at se TV i HD-kvalitet skal du have fat i en af følgende kilder med HD-kvalitet:

Jordbaseret antennesignal

De fleste nyere HD-tv-apparater har indbygget tuner til at modtage HD-signalet fra jordbaseret sendenet, dvs. med stue-antenne, lofts-antenne eller antenne på taget. Har man ikke en indbygget tuner til HD, kan man anskaffe sig en særskilt tuner, der omformer signalet til et analogt signal til TV-apparatet.
I Danmark sender DR og TV 2 med digitalt signal. Læs mere om digital tv i danmark.
Siden 1. november har der også været mulighed for at modtage store TV-pakker med en stue- eller loftantenne, nemlig via tilbudet fra Boxer TV.

Digitalt kabeltv

Udbydere af kabeltv tilbyder også et tv-signal i HD-kvalitet som en del af deres services. Som kunde skal man typisk have en ekstra boks til sit TV for at modtage signalet. Læs mere om HD kabeltv i danmark.

Digitalt satellit-tv.

Det er også muligt at se digitalt tv fra en udbyder af satellit-tv - fx Canal Digital og Viasat. Man skal typisk have en nyere satellitmodtager for at kunne gå glæde af HD fra satellit. Læs om hd-tv med satellit.

HD TV fra ADSL

Nogle udbydere af bredbånd og ADSL tilbyder et TV-signal med digitalt HD-tv. En boks fungerer som mellemled ml. ADLS-forbindelsen og TV-apparatet. Læs mere om ADSL HD-TV i Danmark

Spillekonsoller med HD

Spillekonsoller som XBox 360 og Playstation 3 har mulighed for at vise et billede i HD-format. Playstation 3 har indbygget Blu-ray-afspiller og kan derfor afspille film i high definition på et HD TV. XBox 360 lancerer i efteråret 2009 en streaming-service med film og tv-serier full HD

En computer eller bærbar

Mange nyere stationære og bærbare computere har HDMI- eller DVI-stik, der kan sende billeder, film eller computerspil i fuld HD til et TV-apparat. Hvis computeren samtidig indeholder en Blu-ray-afspiller, kan den fungere som et egentligt HD media center. Det kan også lade sig gøre med et standard SVGA-kabel, hvis fjernsynet skulle have en sådan indgang.

HD bokse og media center

Media CenterDer findes adskillige eksterne bokse til tv-apparater, der kan afspille HD. Nogle er meget simple og kan kun streame HD over netværket eller internet, mens andre har egen hardisk og evt. optisk drev.
En af de meste kendte er Apples Apple TV, der kan forbinde til iTunes-butikken og har intern harddisk til at gemme film og tv-serier. Blandt andre kan nævnes Netgears Digital Entertainer 8000 HD, som er en netværksboks, der kan streame film direkte fra en computer på samme netværk - udover at kunne forbinde direkte til Youtube, Flickr mm.

Et media center kan være specielt hardware eller en PC bygget om til formålet. Med softwarepakken Windows Media Center får man de funktioner, man skal bruge til at holde styr på film og musik samt betjene afspilleren med fjernbetjening. Læs mere om HD media center.




Til top

HD TV-typer

Der er tre dominerende teknologier til HD TV:

Plasma TV

Plasma HD er en TV-teknologi, som har været populær i store TV-skærme (over 32"). Plasma-teknologien er ved at blive overtaget af LCD også på store skærmstørrelser, Læs mere om plasma tv.

LCD TV

LCD teknologien er den aktuelle favorit især på mindre skærme, men efterhånden også på større skærme. Tidligere teknologiske begrænsninger er overvundet og LCD TV er nu på niveau med plasma-skærme selv i store størrelser og har samtidig et mindre strømforbrug. Læs mere om LCD TV.

LED TV

Fremtidens - eller nutidens - hotte TV er HD TV som er baggrundsbelyst med LED-teknologi. Egentlig er det stadig et LCD tv, men tv'et bruger LED-dioder som baggrundsbelysning i stedet for fluorescerende lys, og dette giver store fordele i forhold til strømforbrug, kontrast og ikke mindst tykkelsen på LED-tv'et. Læs mere om LED TV.

 

Til top

Populære HD TV-modeller



Læs også om


Til top

Eksterne links om HD TV